Din indkøbskurv er tom

Shop efter Kategorier

Link


 

Roser

 

Roser er taknemmelige planter. De skal beskæres, vandes efter behov og gødes af og til, så vil de kvittere med masser af blomster.
 
Beskæring
Beskæring sker en gang om året, i april når risikoen for hård frost er ovre. Man beskærer for at fjerne døde og syge plantedele. Herved får planten mulighed for at sende nye, sunde og livskraftige skud ud, der vil give rig blomstring og smuk vækst i hele sommeren.

Vanding
Roser skal helst vandes tidligt om morgenen- ellers foretages vandingen, når solen er ved at gå ned. Morgenvandingen er at foretrække, fordi vandet på roserne relativt hurtigt fordamper og mindsker risikoen for råd og skimmelangreb. Står planterne fugtige hele natten får skimmelsvampe gode vækstbetingelser.

Bladlus: Med lidt held kan bladlus sprøjtes og børstes væk. Er roserne hårdt angrebne, kan du bruge insektgift eller insektsæbe 
Opskriften på hjemmelavet i sektsæbe:

1 - 2 tsk brun sæbe
1 - 2 tsk sprit
blandes og opløses i 1 liter vand 


Gødning
Du kan gøde roserne med naturgødning ( specielt ko- og hestegødning er godt), eller kunstgødning.
Fordelen på kunst- og naturgødning er, at naturgødningen frigøres langsomt og optages af planten efter behov. Man kan ikke overdosere naturgødningen, og derfor svides rødderne ikke. Der findes specialudviklet rosengødning, men almindelig NPK-gødning er tilstrækkelig.

Gød roserne umiddelbart efter beskæring ( 4 - 5 kilo NPK gødning pr. 100m - dosering anført på sækken), samt et par gange i løbet af sommeren ( dosering mindre). Tilsæt kalksalpeter i løbet af juni måned. Stop med at gøde fra midt juli.

Ko- og hestemøg er specielt godt, men også fjerkræ-, grisegødning og andre former for gødning er anvendeligt.

Vinterdækning
Om efteråret skal sarte roser tildækkes for ikke at tørre ud og få kuldeskader i vinterens løb.
Du kan bruge granris, halm, bladaffald el. lign.

Står roserne i potter, kan de overvintre i drivhuset, garagen eller kælderen. Man kan - hvis man vil passe ekstra godt på dem, pakke dem ind i flamingo, avispapir, bobleplastik eller lignende.

Tips: I stedet for granris, halm, barkflis eller bladnedfald kan man med fordel anvende en god formuldet kompost til vinterdækning.
Man vinterdækker for at beskytte mod direkte frost, men også for at sikre, at planten får den væde, den har brug for.

 

Beskæring - trin for trin

Døde og syge plantedele fjernes. Sørg for at fjerne de grene, der vokser indad.

Skær kraftige grene ned til mellem 3 og 6 øjne,( øjne: Små knopper, der er ansatser til nye skud. Ses om små, svagt farvede knopper ( sorte- gule røde) eller buler på grenen), tyndere ned til mellem 2 og 4 øjne.
Et korrekt snit placeres 5 mm. over en bladknop - ikke for tæt på, og ikke for langt væk. Snittet skal være skråt og i samme retning som bladknoppen.
 

Fjern vildskud, der kommer fra rosens rod ( rives af helt inde ved roden). De vil hurtigt dræne den ædle del af planten for energi, hvis ikke den bliver fjernet straks.
Tag hensyn til rosentypen, samt plantens alder, når du beskærer: Kraftige skud og grene beskæres mere end svage skud.

Sommerbeskæring
Man kan også sommerbeskære roserne: fjern døde blomster og dødt ved. Når du skærer roser til vaser, så klip stængelen over lige over en knop. Så blomstrer planten snart igen.